Ring 61 30 03 34 eller udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig.
LAR appen giver bedre involverende dialog mellem borgere, kommune og forsyning om klimatilpasninger og byindretning.
Vi bruger augmented reality, til at vise klimatilpasningsløsningerne i det virkelige miljø, før de er anlagt.
Løsningen gør det muligt, med sin tablet eller smartphone i hånden, at gå ud på en vej og vise hvordan eksempelvis et vejbed vil se ud, når det er anlagt.
Med appen kan man også visualisere de tekniske funktioner under jorden.
Appen understøtter dialogen i projektgruppen, og med borgere og interessenter, fordi den sikrer den samme referenceramme. Brug appen til at udvikle idéer, til at lade borgere foreslå løsninger og som præsentationsværktøj. Appen er sjov at bruge og gør samarbejde om klimatilpasning til en leg.
Projektet er startet under KLIKOVAND, som er et netværk for kommuner og forsyninger, der siden 2012 har understøttet fælles, robuste løsninger for klimatilpasning.
Dialog, kommunikation og inddragelse af borgere og interessenter har vist sig som en udfordrende fællesnævner i mange projekter.
Derfor satte KLIKOVAND et pilotprojekt i søen, der stillede spørgsmålet: Kan augmented reality-teknologi bruges til at løfte dialogen om klimatilpasning?
Pilotprojektet blev udviklet i samarbejde med en følgegruppe af professionelle fagfolk indenfor klimatilpasning. Appen tog derfor form efter deres behov og ønsker.
Visualiseringerne er velfungerende, appen er sjov at bruge, og den fungerer godt som dialogværktøj. Den teknologiske udvikling har banet vejen for, at man som borger uden særlige forkundskaber og uden andet udstyr end den smartphone man alligevel har på lommen, kan lege sig frem til visualisering af klimatilpasningsløsninger.
Første version er en succesfuld test.
Vi søger nu finansiering til den sidste udvikling og lancering.
Projektet har stort fremtidigt potentiale, som skal dækkes ind af større økonomiske aktører. Jeres bidrag er vigtigt. Vi ønsker at sikre, at appen bliver en service for kommuner og forsyninger, så den kan være med til at løfte dialogen med borgere i klimatilpasning.
Jo større opbakningen til projektet er blandt kommunerne, jo større er også muligheden for at få en saltvandsindsprøjtning fra private fonde.
Vi står foran det første nødvendige skridt, at den bliver frit tilgængelig for alle typer af tablets og telefoner – i en gratis version.
Derefter er der endeløse muligheder for videreudvikling
Vi har nu opnået den nødvendige funding til at gøre den gratis version klar til Apple og Android. Første version er udkommet d. 10.11.2020.
Vi inviterer alle til at bidrage til at udvikle og udvide løsningen.
Du kan få indflydelse på Appens funktionalitet, løbende inddragelse og sparring med følgegruppen og de tekniske udviklere.
Udfyld blot felterne til højre og vi kontakter jer.
Har du spørgsmål til projektet eller deltagelse,
kontakt venligst:
Kim Bleshøy Nielsen
Tlf. +45 6130 0334
mail: mail@intertisement.com
Projektet er administreret under Intertisement og Teknologisk Institut.
Teknisk udvikling håndteres af Intertisement.
+45 6130 0334
kontakt@larapp.dk
COPYRIGHT © Alle rettigheder til indhold og løsning tilhører Intertisement og Teknologisk Institut